Hvor er logikken?

Jeg er ikke-ryger. Lad det straks være slået fast. Forsøgte ellers ihærdigt at blive det for mange år siden, men da jeg var en kylling og ikke turde inhalere, ja, så bed det sig heldigvis ikke fast, det med behovet for nikotin.

I mange år har vi efterhånden oplevet et tiltagende hysteri omkring rygning. Man må efterhånden dårligt ryge i sit eget hjem.

I nogenlunde samme periode er der lagt et tykt og sukkersødt (i form af "åh, vi vil da bare hjææælpe de stakkels børn) røgslør hen over en endog langt, langt større fare: Den omsiggribende  diagnosticering og skadelige medicinering af børn og unge i den vestlige verden.

Ingen aldre går fri. Heller ikke babyer. Ingen går fri hvis de bliver henvist eller henvender sig til de såkaldte autoriteter, med problemer eller en adfærd der falder bare lidt uden for den "normalkasse" vi alle allerhelst skal placeres i.

Så hvorfor får vi ikke dalende statistikker - altså færre og færre - der bruger sindsændrende medicin og får psykiatriske diagnoser, med alle de såkaldte eksperter vi er omgivet af ? Jeg spørger, som professor og læge Peter C. Gøtzsche, hvor er logikken ?

Gik i seng som normal

Sidste år i maj gik millioner i seng om aftenen med den formodning, at de var normale, for næste morgen at vågne op til, at de små særheder vi alle løber rundt med,  nu havde fået en psykiatrisk navn/diagnose. DSM-5 ( Diagnostic & Statistical Manual of Mental Disorders) var udkommet i sin næste udgave - nr. 5 med en hel række nye opfundne etiketter.

Den første udgave af DSM-I, er fra 1952 og indeholdt "kun"106 psykiatriske diagnoser.

I dag er tallet oppe på 310 brændemærkende diagnoser. Og bemærk: Der er ingen forældelsesfrist !

Fantasien kender ingen grænser i de psykiatriske (og medicinalindustrien) kredse, for markedet skal konstant udvides. Derfor bliver normalbegrebet hele tiden indsnævret og aldersgruppen udvidet.

Det handler om penge. Store penge.

For det smarte med at smække en diagnose i panden på børn, unge og ældre er jo, at nu kan man udskrive psykofarmaka ! Måske resten af livet. Derfor er diagnosen så vigtig. For så kan der tjenes tons af penge på kemi med uhyggelige bivirkninger.

Bivirkninger der fører til mord, selvmord, overfald, psykoser, pludselig død osv. osv.

Hvorfor gælder den strammere og strammere miljølov ikke for miljøet mellem ørerne ?

Et kæmpe propaganda-apparat.

Så markedet skal udvides. Men først skal jorden gødes. Dette gøres ved hjælp af propaganda. Man kan også kalde det hjernevask. For det er det, det er.

Psykiaterne, Psykiatrifonden , lægemiddelindustrien, diverse interesseforeninger (såsom ADHD foreningen) har eller hyrer PR folk, som kommer med de rigtige salgsargumenter.

Der bliver holdt foredrag om afvigelser, psykiatribussserne kommer ud på skolerne under dække af at ville forebygge og hjælpe, Psykiatrifonden afholder kurser for undervisere, så de kan lære at se de påståede symptomer. Medierne kører frem med artikler, med overskrifter såsom "Hver femte ung er psykisk syg", "100.000 voksne har ADHD" osv. osv. (Betalt af hvem ?)

Eller de møver sig ind i organisationer som Red Barnet, hvilket vi kunne læse om her i Friskole Bladet, nr. 18. 6. dec. 2013.

Her kunne man læse om at de tilbyder en gratis film om psykiske lidelser og undervisningsmateriale til brug i klasserne.

Undertegnede har set filmen. Selvfølgelig skal vi hjælpe vores børn, men er det virkelig nødvendigt at dyrke problemer, det negative, det depressive og afvigelser, som denne film gør.

Jeg ville nødigt være en elev i en klasse og lægge krop til sådan en gang undervisning. Det er virkelig deprimerende. Den kan let skabe introverterede børn, der unødigt begynder at bekymre sig om deres egne små særheder, såsom ikke at træde på stregerne mellem fliserne, lige skal dobbelttjekke om cyklen eller hoveddøren nu blev låst, er bange for edderkopper eller rotter osv., osv. (De ville nemt kunne få en diagnose, og det er nok også det, der er den dybere hensigt ).

Det man giver opmærksomhed, bliver der mere af.

Det man giver opmærksomhed, bliver der mere af. Det man dyrker og nærer vokser og gror.

Dette er en naturlov, som både gælder det positive og det negative i livet.

L. Ron Hubbard fortæller om sine oplevelser hos Sortfods-indianerne. Børnene var meget lydige og meget muntre. I gamle dage plejede indianerne at være meget overbærende over for deres børn. Hver gang et barn enten frivilligt eller på anden måde ville lægge et stykke brænde på bålet, ville den, der nu var til stede, sige " Du er vel nok hjælpsom". Barnet ville måske gå ned til bækken med den faktiske hensigt at smide denne her lille pose med noget i væk, og en eller anden ville sige til ham, " Nå, du skal hente vand; du er vel nok dygtig." "Du vil hjælpe din mor, du er vel nok dygtig " eller han havde faktisk til hensigt at sprænge Elgtyrs telt i luften, og så kommer der nogen og siger " Nå, du vil hjælpe din far. Du er vel nok en god dreng". Barnet bliver pludselig forvirret. Han er taget med bukserne nede.

Et andet eksempel er den mor, Kristine Barnett, der har skrevet en bog om sine personlige oplevelser med sin søn, Jacob, der hedder "Verdens klogeste dreng". Jacob var kun 2 år, da han blev stemplet autist. Omgivet af eksperter derhjemme og på specialskolen trak han sig længere og længere væk fra verden og holdt til sidst op med at tale.

Men da hans forældre fandt på at vende deres søns opmærksomhed mod det, han var god til, dyrke det han syntes om, og det han kunne, fremfor at dyrke det han ikke kunne, eksploderede hans udvikling.  Første klasses pensum læste han i løbet af to dage og som ni-årig blev han indskrevet på universitetet.

Eksperterne havde ellers fortalt forældrene, at deres søn aldrig ville lære at læse eller tale endsige binde sit skobånd. I stedet for 3. klasse begyndte han på universitetet hvor han fulgte forelæsninger i avanceret fysik og matematik

Så meget for at rose og dyrke det positive og fokusere på det vores børn kan og ikke på, om de holder blyanten forkert eller falder uden for normalkassen.

 

Med kærlig hilsen,

Hanne Hemmingsholt

Pædagogisk konsulent i Applied Scholastics

 

NB: Man kunne den 2. feb. 2012 læse i Der Spiegel, at den amerikanske psykiater, Leon Eisenberg, som var "den videnskabelige fader til ADHD" havde sagt 7 måneder før sin død i sit sidste interview  "ADHD is a prime example of a fictitious disease" (ADHD er et fortrinligt eksempel på en opdigtet sygdom).